13 midtjyske iværksættere med i kapløb om designpris
13 startups fra Region Midtjylland er udvalgt til iværksættereventet Creators Community og konkurrerer dermed om Design Award 2023. Prisoverrækkelsen finder sted ved interiør- og designmessen Formland Spring i MCH Messecenter Herning 29.-31. januar 2023. Allerede torsdag 17. november har pressen mulighed for at møde de kuraterede iværksætterhåb.
Region Midtjylland er stærkt repræsenteret, når iværksættereventet Creators Community kårer den næste vinder af eventets Design Award på 2023-udgaven af Formland Spring. 38 håbefulde designiværksættere er kurateret til eventet og er således med i kapløbet om den eftertragtede pris.
13 af de udvalgte startups har rødder i den midtjyske region:
- AGENDA with passion/Humble By Sofie – Herning
- Kaffepuden.dk – Herning
- Emmaline Johansson – Herning
- Fiorella Madsen Design Studio – Kjellerup
- Joan Der Tegner – Ikast
- Sandposter/Navi Design – Holstebro
- Diaz Jewellery – Silkeborg
- RO – Horsens
- Vera Nordic – Randers NØ
- Victoriam.dk – Spentrup
- Wbalance – Aarhus N
- Manigrip – Åbyhøj
- SIG LUND – Risskov
Pressen har mulighed for at møde dem alle torsdag 17. november, hvor de 13 virksomheder deltager i et kick-off-arrangement forud for Creators Community 2023. Arrangementet finder sted i Loungen på MCH Arena, og programmet er som følger:
14.00-14.15 – Velkomst og intro om Formland og Creators Community
14.15-14.40 – Oplæg om salg ved Rikke Røge, Soft Rebels
14.40-15.00 – Indlæg om Creators Community-deltagelse ved Design Rocket
15.00-15.30 – Indlæg om markedsføring ved Ib Potter, Co3
15.30-16.45 – Workshop mellem mentorer og creators
16.45-17.00 – Afrunding af dagen
Der vil blive indlagt tid for pressen til at tale med iværksætterne. Er man interesseret i at deltage i kick-off-arrangementet (eller dele af dagen), bedes man tilmelde sig på fla@mch.dk. Vi formidler også gerne forhåndskontakt til de enkelte deltagere/nominerede.
Creators Community
Kreativitet og iværksætteri er omdrejningspunktet, når Formland samler nyudklækkede, spirende talenter fra design- og interiørbranchen i Creators Community. Området giver mulighed for at afprøve interessen for sit produkt/koncept og blive klogere på kundernes efterspørgsel og behov.
De udvalgte iværksættere tilbydes et gratis mentorforløb med en professionel aktør fra dansk erhvervsliv og har samtidig mulighed for at vinde Design Award 2023. Formålet med Creators Community er at støtte talentfulde og kreative iværksættere i at få udlevet og afprøvet deres drøm.
Læs mere om Creators Community på Formlands hjemmeside her.
Praktisk information
Tid: Klokken 14.00-17.00
Sted: Loungen i MCH Arena, Kaj Zartows Vej 5, 7400 Herning
Kommentarer