Det er sæson for afsluttende eksaminer. Hollandskfødte Gerdina Nijmeijer, som er opvokset i Vestjylland, sluttede med højeste snit som Financial Controller, og den unge kvinde kunne efterfølgende gå direkte i job i Herning-virksomhed.

– Jeg elsker tal. Det er ikke så ”fluffy”. Der er noget, som er rigtigt. Og noget, som er forkert!

Så enkelt kan det siges. Og det er lige, hvad Gerdina Nijmeijer gør, mens hun lader ansigtet lyse op i et stort smil. Hun er født i Holland, men er opvokset i det vestjyske.

Smilet er der særdeles god grund til. For det første har hun netop afsluttet sin toårige uddannelse som Financial Controller hos IBA Erhvervsakademi Kolding. Og for det andet var det hendes navn, som blev nævnt, da rektor Niels Egelund under dimissionsfesten skulle overrække prisen til den studerende, der havde scoret sin årgangs højeste karaktergennemsnit.

Smilet kan også skyldes, at 22-årige Gerdina – som til dagligt udelukkende bliver kaldt Kim – kan gå direkte fra sin sidste eksamen og ud i en fuldtidsstilling. Tilmed en drømmestilling hos revisorfirmaet PWC i Herning.

– Siden jeg var lille, har jeg drømt om at blive revisor. Jeg kunne sidde med tal hele dagen, og matematik har altid været mit yndlingsfag, fortæller Kim.

Den tidligste barndom udspillede i Holland, og det er naturligvis også herfra, hun har sit efternavn – Nijmeijer – som der jo ikke er meget Hansen og Jensen over.
Men på et tidspunkt i 2010 var familien på ferietur i Danmark, og hollænderne faldt pladsaks for den ro og plads, de stødte på op langs den jyske Vestkyst. Faren er uddannet maskinmekaniker og fik kontakt til en herboende landsmand, som manglede en ansat til sin maskinstation. Resultatet blev, at familien Nijmeijer flyttede fra deres hollandske hjemby til Sdr. Nissum – og siden Stadil lidt nord for Ringkøbing, hvor forældrene stadig bor i dag.

Her gik Kim i folkeskolen og fik efterfølgende sin HHX-studenterhue i Ringkøbing, før hun rejste til England for at arbejde på en kostskole sammen med et hold danske piger, der skulle gøre rent og hjælpe med at servere mad. Det ophold fik en brat afslutning, da corona lukkede Europa ned. Kort efter fandt Kim sig selv hjemme igen hos forældrene i Stadil.

Det gav tid til eftertanke: Hvad skulle hun bruge sin tid på?

– Min søster foreslog, at jeg skulle tage en uddannelsestest på nettet, og den viste ud fra mine svar, at jeg skulle læse til Financial Controller. Det studie havde jeg ikke hørt om før, men da jeg fik det undersøgt nærmere, lød det fuldstændig perfekt for mig.

Udover at dreje sig om tal, har studiet ifølge Kim to store attraktioner: Man har sin eksamen i hus efter blot to år. Og undervejs er man i praktik i en virksomhed.

– Begge dele trak op. 100 procent. Det var et overskuelig forløb, og jeg havde samtidig stor brug for at komme ud og afprøve faget i virkeligheden, for jeg havde ingen som helst praktisk erfaring, der passede ind i denne her økonomiverden, fortæller Kim.

Efter hun var begyndt på IBA i Kolding, fik hun kontakt til PWC i Herning, som havde en ledig praktikplads. Firmaet var fra begyndelsen interesseret i, at praktikpladsen efterfølgende kunne veksles til både studiejob og et fuldtidsjob, når hendes eksamen var hjemme. Praktikken var en succes, for parterne passede godt til hinanden.

– De gav mig mange spændende opgaver lige med det samme. Derfor valgte jeg også at fortsætte i et studiemedhjælperjob, hvor de gav mig fuld frihed til at passe studiet samtidig. Jeg kunne bare komme, når jeg havde tid til det, siger Kim.

Jobbet vokser nu til en fuldtidsstilling. Men selv om Kim tilhører en meget eftertragtet generation af unge, så forventer hun, at det bliver et liv, hvor læring og ny viden bliver en fast følgesvend.

– Indenfor mit fag sker der nyt hele tiden. Der kommer hele tiden ny lovgivning, vi skal forholde os til. Derfor regner jeg også med at læse videre næste sommer, siger Kim, der som Financial Controller kan gå direkte til 2. del på en HD-uddannelse.

Så fremtiden er så småt ved at tegne sig. I hvert fald den nære fremtid. Men studietiden i Kolding vil blive ved at være et kært minde, fortæller hun:

– Jeg vil savne den daglige kontakt til min studiegruppe og mine klassekammerater. Og jeg vil savne den struktur, man har i sin hverdag, mens man studerer.