Forfatteraften med Anna Grue på Skjern Bibliotek
Skjern Bibliotek onsdag d. 9. november kl. 19.00
Anna Grue er forfatter til en lang række romaner, krimier og noveller. Romanerne ”Italiensvej” og ”De voksnes rækker” er fyldt med 50’er og 60’er nostalgi, mens novellerne i ”De andre” samt de enkeltstående spændingsromaner ”Noget for noget” og ”Det taler vi ikke om” er skarpe samtidsportrætter. Mest kendt er dog krimiserien om privatdetektiven Dan Sommerdahl, der er udgivet i en lang række lande og har inspireret til TV2 serien Sommerdahl, samt Annas nye krimiserie om Anne-Maj Mortensen og hendes gravhund, Mortensen den Tredje.
Kom og få hele historien om forfatterens univers ved aftenens foredrag – fra debutromanen ”Noget for noget” til det nyeste skud på stammen, ”Nøglen til mord”. Om forskellen på krimi og ikke krimi, om virkelighed og fantasi, om skriveblokering og arbejdsglæde.
Anna Grue kommer ind på hele forfatterskabet, men fokuserer mest på den nye serie med Anne-Maj Mortensen.
Bestil billet på riskbib.dk
Kommentarer