Skjern

Fortællingens Dag

Foto: Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Vi fejrer den levende mundtlige fortælling i Danmark

Det sker på Skjern Bibliotek

Mandag den 24. januar kl. 14.30-16.00

Dagen er lagt på Evald Tang Christensens fødselsdag for at hædre manden der vandrede sine støvler tynde i sit lange vedholdende arbejde med at samle eventyr, historier, viser, sagn, folketro og meget andet i hele Danmark – inden de gik i glemslen.

Danmarks store folkemindesamler blev født i Nørre Bjert ved Kolding. Han voksede op i Brandstrup ved Viborg og blev 23 år gammel lærer ved Gjellerup Skole ved Herning. Her i de jyske hede egne vest for Kolding, rundt om Viborg og rundt om Herning – stort set de senere Vejle, Viborg og Ringkøbing Amter – travede han rundt i årevis for at opsøge folk der kunne fortælle de gamle historier, eller synge de gamle viser.

I 1871 udgav Evald Tang Christensen ”Jydske Folkeviser og Toner samlede af Folkemunde” på 400 sider. Siden blev det til 2.500 indsamlede eventyr, 15.000 sagn, 3.000 viser og omkring 1.000 melodier og et utal af optegnelser af børnerim, remser og lege. Han var en helt enestående samler, en lignede flid kendes ikke andre steder i verden.

Rundt om i hele landet findes mundtlige fortællere, folk, som brænder for denne ældgamle måde at skabe nærvær, underholdning, sammenhold, fællesskab, kulturoverlevering m.m. 

Denne eftermiddag kan du opleve den mundtlige fortællings mangfoldighed- herunder en klassisk fra Evald Tang Kristensen og møde fortællerne: 

Marlena Porat fra Aarhus er i år gæstefortæller.

Ole Arnbak fra Videbæk kommer og fortæller og spiller en fortællekoncert i Vestjylland.

Nina Stenshøj og Peter Barner-Rasmussen, Muldbjerg følger op som de foregående år med lidt folkeeventyr og andet godt fra den mundtlige fortællings overflødighed horn.

Der serveres kaffe og kage – gratis adgang

Kommentarer