Fra foråret 2020 til november 2021 har den filantropiske forening Realdania undersøgt, hvordan corona-restriktionerne har påvirket butikslivet i Danmarks handelsbyer. Over en bred kam har butikkerne klaret sig godt i perioden. Men restriktionerne har også accelereret strukturforandringer, som på sigt kan true butikslivet.

I undersøgelsen er der kigget på otte byer af varierende størrelse – Helsingør, Svendborg, Randers, Rønne, Horsens, Vejen, Thisted og Nakskov – hvor der er blevet gennemført fysiske registreringer af samtlige butikker, i alt omkring 3.000 adresser. 

Undersøgelsen er et led i Realdanias indsats med hovedbyerne og bymidternes udvikling og et vigtigt videngrundlag i foreningens arbejde med at støtte op om levende og sunde bymidter. 

Over en bred kam har butikkerne udvist større modstandskraft og tilpasningsdygtighed end man frygtede, da Danmark lukkede ned i foråret 2020. Således er der samlet set et nogenlunde tilsvarende antal butikker i de otte byer, som der var før corona-krisen, og det giver god grund til optimisme i forhold til fremtiden.

Men bag tallene gemmer der sig strukturforandringer, som over tid må forventes at få betydning for handelsbyerne: ”Der er ingen tvivl om, at detailhandelen gennem de seneste årtier har tilpasset sig store forandringer i forbrugeradfærd og vareudbud. Ikke alene handler vi mere på internettet. Og vi bevæger os også længere og længere for at få en god indkøbsoplevelse, fx i et butikscenter. Det er ikke unormalt, at en handelsby kan tabe omsætning til et butikscenter, der ligger mere end 50 kilometer væk. Oveni skal man lægge den interne konkurrence i den enkelte handelsby mellem centrum og aflastningscentre, og mellem specialbutikker og varehuse. De tendenser er blevet forstærket under corona-restriktionerne, og det er alle forandringer, der truer de traditionelle, centralt beliggende handelsgader,” fortæller Ditte Marquard Jessen, projektchef i Realdania.

Samtidig har brancherne inden for detailhandelen klaret sig forskelligt gennem nedlukningerne. Nogle brancher har haft det svært, mens andre er kommet styrket gennem pandemien:

”Undersøgelsen viser, at kreativiteten og iværksætterånden blandt de butiksdrivende har været stor under krisen, og at de mange, og til tider pludselige restriktioner, ikke har været nok til at holde de butiksdrivende tilbage, når det kommer til spændende og innovative tiltag. Ifølge formændene for handelsstandsforeningerne er de butiksdrivende i større eller mindre grad blevet modstandsdygtige over for nye restriktioner, og de nye og uventede udfordringer har klædt dem godt på til at håndtere andre problemstillinger i handelsbyerne, fx internethandel. Det er dog heller ikke alle butikstyper, der har klaret sig lige godt i perioden. Fx har gør-det-selv- og outdoorbutikker ligget over det normale indeks. Til sammenligning har beklædningsbutikker, skønhedsklinikker og restaurationer haltet noget bagefter,” fortæller Christian Achermann, projektchef og partner i Urland Aps., som har stået for undersøgelsen.

Det kommer blandt andet til udtryk i, at der i perioden har været en markant større udskiftning i butikker og restaurationer, end man normalt ser. Det kan både være udtryk for et generationsskifte, hvor mere traditionelt drevne butikker og restaurationer har bukket under, og nye butiks- og spisekoncepter med integreret nethandel har taget over. Samtidig kan det også være udtryk for, at mindre specialbutikker i handelsgaderne har måttet give op, samtidig med at hobby- og gør-det-selv- butikker er åbnet decentralt i byerne. 

”Der er fortsat meget, vi ikke ved i forhold til udviklingen i detailhandelen. Omvendt ved vi fra repræsentanter fra de lokale handelsstandsforeninger, at det er vigtigt at understøtte butikslivet i bymidten med andre bylivsskabende funktioner – fx kulturhuse, biblioteker, legepladser og rekreative byrum. Vi ved også, at stærke, lokale samarbejder mellem butiksdrivende, ejendomsejere, borgere og kommunen kan accelerere en positiv udvikling i de traditionelle handelsgader. Det har været vigtigt at følge corona-nedlukningens mulige effekt, som et væsentligt input til Realdanias arbejde med hovedbyerne og bymidternes udvikling. Undersøgelsen giver et værdifuldt indblik i dynamikkerne bag handelslivet i byerne. Vi håber, at undersøgelsens resultater på samme vis giver viden til kommunen og handelsstandsforeninger og andre aktører, som arbejder med livet i bymidterne,” slutter Ditte Marquard Jessen.

Urland har udført undersøgelsen i samarbejde med Institut for Centerplanlægning. I alt fire gange er åbningsforholdene hos butikker, behandlere og serveringssteder registreret i maj 2020, november 2020, maj 2021 og november 2021. Data fra registreringen sammenholdes med interviews med formændene for handelsstandsforeningerne og citychefer, som sammenlagt giver et konkret indblik i handelsbyernes udvikling under krisen.