Debat og politik

Hvorfor favoriserer medierne kendisbårne partier uden politik?

Af Marianne Karlsmose, Kristendemokraterne

Folketingskandidat, Vestjyllands Storkreds

Folketingsvalget er tæt på, og valgkampen er i fuld gang. Med 15 opstillingsberettigede partier er der kamp om opmærksomheden. Partierne har meget forskellige økonomiske ressourcer, erfaring og antal ansatte til rådighed til at løse de samme opgaver i en valgkamp.

Derfor er det vigtigt, at medierne tager oplysningsopgaven i demokratiets tjeneste på sig, så alle opstillingsberettigede partier kommer til orde og får lov til at præsentere deres politiske program og prioritering.

Det undrer mig, hvorfor personbårne partier har så meget vind i sejlene netop nu og får så meget plads og omtale i medierne, mens værdibårne partier som Kristendemokraterne og Alternativet i høj grad begrænses i mulighederne for at komme til orde i medierne trods konkrete svar på aktuelle samfundsproblemer.

Er vi på vej til at få et meningsmålingsdemokrati, hvor gode meningsmålinger bliver selvforstærkende, fordi de afgør, hvor meget taletid de forskellige partier får?

Vil de mange opstillingsberettigede partier betyde, at der skæres nogle partier væk i debatterne?

Husk de små partier i mediedækningen

I en af afslutningsdebatterne til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet så vi eksempelvis, at nogle af de små partier kun fik lov at være med i en ud af seks debatrunder uden mulighed for at komme på banen i de andre.

Det er et problem for demokratiet og for den kvalificerede stillingtagen, som bør være udgangspunktet for stemmeafgivningen i et velfungerende demokrati.

En anden ting, der undrer mig, er, hvorfor folketingsvalg er det eneste valg i Danmark, hvor der ikke er mulighed for valgforbund.

Både til kommunalvalg, regionsvalg og europaparlamentsvalg er der mulighed for at indgå valgforbund mellem partier og dermed samle/lægge stemmer sammen, så stemmerne først fordeles på valgforbund, og derefter på de enkelte partier. Det betyder, at også små partier kan få mulighed for at blive valgt ind.

Mange partier bør ikke være et problem

Jeg sidder selv i regionsrådet i Midtjylland, hvor vi de seneste fire år har formået at lave brede budgetforlig med 10 partier bag trods svære økonomiske rammer og forskellige værdier og prioriteringer.

Det er et godt udtryk for det samarbejdende folkestyre, hvor der er plads til forskellighed, men også vilje til at finde løsninger i fællesskab.

Derfor er det bekymrende, at eksistensen af mange partier ofte italesættes som et problem, og at begrebet ”stemmespild” trækkes frem igen og igen frem for at fokusere på politiske visioner, og så lade det være op til vælgerne.

En stemme afgivet efter overbevisning er aldrig spildt. I øvrigt ved du jo ikke, hvordan de andre har stemt, før resultatet foreligger.

Lad os få en åben, fordomsfri og fair valgkamp med konkrete visioner og prioriteringer for den kommende valgperiode.

Det bør ikke være partiernes pengetank og kendisfaktor, der skal afgøre valget, men konkrete bud, evner og vilje til faktisk at løse de store samfundsproblemer, vi står med.

Kommentarer