Knortegæs ved Ringkøbing og Nissum fjorde – med kurs mod hver sine fjerne kyster i Arktis og Europa.
Foredrag v/Preben Clausen, seniorforsker, ph.d., Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Det sker på Skjern Bibliotek
Mandag d. 28. februar kl. 19.00
Vidste du, at knortegæssene, der om foråret ses ved Ringkøbing Fjord, er mørkbugede og ved Nissum Fjord lysbugede? – og at de yngler mindst 2000 km adskilt? I foredraget her ”sættes tilhørerne op på ryggen af en gås”, og får fortalt om studier med satellitsporing, feltarbejde i Hvidehavet, Sibirien, Svalbard og Nordgrønland og om hvordan gæssene fra to bestande har gennemgået en turbulent tid de sidste 100 år, på grund af en forvaltning, der kunne være gjort bedre. Der afsluttes med en snak om gæssenes aktuelle status og beskyttelse.
I samarbejde med Folkeuniversitetet.
Køb billet på riskbib.dk – 30 kr.
Kommentarer