Kultur

Kom til erindringscafé med fortælling om Englandsfarerne

Foto: Ringkøbing-Skjern kommune

Mogens Rud Hansen var med på det første hold Englandsfarere i 1966. Det var lærere på Ringkøbing Skole, der rejste til London med elever fra 9. årgang. Frem til 1995 var Englandsfarerne et fast tilbud, og projektet udviklede sig med papirindsamling, besøgsvenner, arbejde på heden og vekslende arbejdsopgaver, for eleverne skulle selv samle penge ind til rejsen.

Forældrene blev også inddraget, og det mærkede Mogens Rud Hansen, da hans datter Christina var Englandsfarer i 1990-91. Christina vil fortælle om sine oplevelser som Englandsfarer, og Mogens vil berette om, hvordan han blev inddraget som forældre og slutte med, hvad det har betydet for ham at være Englandsfarer. Beretningerne bliver krydret med fotos og film, som Sven Beiter, der var primus motor for Englandsfarerne, optog.

Kom og hør den fantastiske beretning om Englandsfarerne i Ringkøbing Rådhushal, tirsdag den 15. marts kl. 14.30.

Arrangeret i samarbejde med Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv.

Har du fotos eller lign. der kunne være interessante for arkivet at få til evig arv og eje, er du meget velkommen til at tage materialet med til erindringscafeerne eller aflevere det på Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv på Herningvej 8

Bestil gratis billet på riskbib.dk eller bestil billet på 99742600

Kommentarer