Af Mogens Aaby, NyeBorgerlige

’I støtte til naturnationalparkerne retter Liberal Alliances Ole Birk Olesen et hårdt angreb på både landbrug og skovbrug. Samtidig afslører han en stor uvidenhed om emnet og måske endog en ligegyldighed overfor både fakta og konsekvenserne af det som er endnu et, af de største ødelæggende indgreb mod et helt dansk erhverv.’

Den 17. august kunne man, i Altinget, læse et interview med Liberal Alliances Ole Birk Olesen. Interviewet var særdeles interessant. Ikke fordi det var et hårdt angreb på Venstre. Det må forventes i en valgkamp. Mere fordi det samtidig var et hårdt angreb på to, for Danmark, meget vigtige erhverv; landbruget og skoverhvervet. Og; måske samtidig fordi interviewet løftede sløret for at Inger Støjberg faktisk har ret når hun taler om ”de københavnske saloner”, underforstået ”der er langt fra københavnsk tankegang og romantiske forestillinger til virkelighedens verden i både produktions-Danmark og i primærbruget udenfor storbyen”.

Ole Birk Olesen argumenterede hårdt for naturnationalparker med tre påstande. Dels at ”Dyr i Vild natur står til et klart bedre liv end dyr i landbruget”. Hvis Ole var en ko, ville han hellere leve i naturen end i en stald, sagde han. Dels at ”hvis Danmark skal bidrage til biodiversitet, handler det om at friholde naturstyrelsens arealer fra skovproduktion”. Og, sidst men ikke mindst, sagde Ole, fra sit salon-sæde: ”… det koster maksimalt 100 millioner om året…”.

Lad os starte med den om Oles liv som ko. Muligvis er det ikke en viden som er i København, men svin og kvæg i landbruget er ikke vilde dyr som er sat i stald. Det er tamsvin og tamkvæg som nedstemmer fra uroksen og vildsvinet. Disse husdyr er avlet over en periode på flere tusinde år, og adskiller sig fra vilde dyr i meget væsentlig grad. Ole, som malkeko, sat ud i naturen ville ikke klare sig i lang tid.

Ole Birk Olesens sammenstilling af landbrugets husdyr og vildokser er som at sammenstille ulve med de små pudler som københavnske LA-politikere har med under armen når de mødes på salon.

Den næste påstand om naturnationalparkernes afgørende effekt for biodiversiteten er stort set på samme niveau, idet den handler om manglende praktisk viden kontra manipuleret og politisk motiveret skrivebordsforskning. En ”forskning” der ikke kan lægges til grund for konklusioner om en reduceret biodiversitet. Tværtimod.

Argumentationen bag naturnationalparkerne tager kraftigt afsæt i den såkaldte ’Rødliste offentliggørelse’ i 2019. Rødlisten blev offentliggjort af en forskergruppe fra Aarhus Universitet, og påviste et biodiversitetsfald på 0,9 %. Det udløste politiske alarmklokker i København og gav skubbet til beslutningen om at 75.000 hektarer skov skulle dels fældes og dels ødelægges (kaldet veteranisering) for at blive omdannet til naturnationalparker med udsatte dyr; ’rewilding’.

Ved offentliggørelsen af Rødlisten var der en række praktiske folk fra både land- og skovbrug som undrede sig. De kunne ikke genkende konklusionerne. De var af den klare opfattelse at biodiversiteten var i forbedring set i forhold til den tidligere Rødlisteopgørelse fra 2010. Flere af praktikerne organiserede sig i foreningen ’Bevar De Danske Skove’ og etablerede samarbejdet ’Dansk Naturtilstand’* hvorfra man efterspurgte både datagrundlag og metodik fra Aarhus Universitet.

Det ønskede man ikke sådan blot at udlevere. Aarhus Universitet holdt på deres ”videnskabelige” hemmeligheder, indtil små 3 år efter, i marts 2022, hvor presset blev for stort. Offentliggørelsen har afsløret at man i udviklingsundersøgelserne har undladt 1.805 arter (25,6 %) af det oprindelige observationsgrundlag, som bruges for at vise trends*. Havde disse været med ville Rødlisten vise en positiv trend i vores biodiversitet. Dette er helt på linje med WWF’s Living Planet Index som også bekræfter fremgang i biodiversiteten i Vesteuropa**.

Langt før offentliggørelsen og afsløringen i marts 2022 var naturnationalparkerne med rewilding vedtaget med et budget på 900 millioner. Med i beslutningen var Socialdemokratiet, de vanlige støttepartier og stemmerne fra Liberal Alliance og Konservative. Havde man fra de københavnske saloner interesseret sig for kendsgerninger på land og i skov havde man vidst at det var baseret på urigtige konklusioner.

Også i samtalen om økonomi afsløres en arrogant og eklatant ligegyldighed overfor virkeligheden og et helt skov-erhvervs virke. Man kan med rette påstå at viden om den faktiske udvikling i biodiversiteten og viden om manglende datagrundlag i rapporter fra et ellers respekteret universitet kræver at man gider rejse sig fra salon-sædet og begive sig ud i virkeligheden. Men; at få reelt indblik i de faktiske økonomiske konsekvenser for skoventreprenører, savværker, træhandlere, deres medarbejdere med flere, ville blot kræve at man strækker salonarmen fra rosévinen til sin mobil og ringer til de implicerede.

Havde Ole Birk Olesen og LA ringet og undersøgt virkeligheden ville man vide at ud over selve investeringen i parkerne på 900 millioner så er tabet for 75.000 hektars ødelagt skov for staten, skoverhvervet og samfundet som helhed ca. 2,4 milliarder kr. årligt. Tallet kan faktisk findes uden en opringning for det fremgår at det høringssvar som 3F indsendte i januar 2020 til Naturstyrelsen***. 3F’s ’Den Grønne Gruppe’ indsamlede data fra Naturstyrelsen selv samt fra Skovforeningen, Finansministeriet med flere. 3F dokumenterer, at ud over et årligt tab på ca. 2,4 milliarder i værdi, så tabes der ca. 3.500 fuldtids arbejdspladser.

Politiske beslutninger med så store konsekvenser for samfundets værdier, for dansk erhvervsliv og for tusindvis af medarbejdere, bør træffes med udgangspunkt i virkeligheden på et oplyst grundlag. Ikke på baggrund af følelser, fornemmelser og gætterier bag meget tykke salonvægge i det indre København.

Mogens Aaby, Velstands- og Friheds- aktivist, Nye Borgerlige, Midt- og Vestjylland

Kilder:

*) Samarbejdet Dansk Natur Tilstand. Konklusioner på Rødliste offentliggørelsen: https://dansknaturtilstand.dk/

**) WWF’s Living Planet Index: https://livingplanetindex.org/home/index

***) Naturstyrelsens bilag, 3F høringssvar: https://naturstyrelsen.dk/media/296280/bilage_samlede_hoeringssvar.pdf