Mand efterlyses i forbindelse med hærværk i Møllegade i Skjern
Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere en mand, som er mistænkt for at have begået hærværk på Møllegade 1 i Skjern den 29. december 2021.
Ved 03.30-tiden den 29. december 2021 ankom en mand i en mindre – formentlig grå – personbil til Møllegade i Skjern, hvor manden knuste samtlige ruder på Møllegade 1. Manden havde en køllelignende genstand med, som han knuste ruderne med. Efter hærværket kørte han væk fra stedet ad Møllegade i retning mod syd.
Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør nu fotos af den formodede gerningsmand og køretøj i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere den mistænkte. Han beskrives som:
A: Mand, ca. 175-185 cm, almindelig til kraftig af bygning. Han har kort, mørkt hår og var iført sort jakke med hvide ærmer der sluttede i en spids på ryggen, lyse cowboybukser, orange handsker, sorte kondisko med orange snørebånd og orange/hvidt logo, hvide såler.
Borgere, der har oplysninger om personens identitet eller opholdssted, bedes kontakte politi på tlf. 114. Oplys gerne journalnummer 4100-77111-01888-21 ved henvendelse i sagen.
Kommentarer