Samfund

Onlinelæsekredse på Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne tilbyder i foråret 2022 tre meget forskellige onlinelæsekredse. Her kan du i et hyggeligt fællesskab møde ligesindede og diskutere litteratur inden for tre specifikke grupper. Der er plads til max. 10 i hver læsekreds og man mødes online hver 14. dag eller hver tredje uge fire gange fra februar til april.

Onlinelæsekredsene er skabt i et samarbejde mellem disse seks kommuners biblioteker: Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Norddjurs, Skive, Syddjurs og Randers.

Når du tilmelder dig læsekredsen får du et link, så kan du være med fra computer, tablet eller telefon. Onlinelæsekredsene er støttet af Region Midtjylland.

LGBTQ+

I denne læsekreds skal der læses bøger, der omhandler tematikker og problematikker inden for LGBTQ+. Formidlerne Jette og Inger har valgt fire spændende bøger og leder læsekredsen, men der er fokus på deltagernes læseoplevelse og erfaringer. Der lægges ud d. 22. februar kl. 16-17, hvortil der skal læses bogen ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” af Thomas Korsgaard. Andre titler til denne læsekreds er bl.a. ”Blomsterdalen” af den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen og ”Hvis jeg var din pige” af Meridith Russo.

Du kan tilmelde dig læsekredsen ved at skrive til Inger Nygaard Kaad: ink@randersbib.dk, som også hjælper med at skaffe bøgerne, så du kan hente dem på dit lokale bibliotek.

Verdensborger i Danmark

Bor du i Danmark, men kommer fra et andet land, så er dette læsekredsen for dig. Her vil du komme i et fællesskab med andre, der bor og arbejder i Danmark, men som har en anden kulturel baggrund. I denne læsekreds vil du ikke skulle have læst noget på forhånd, da læsekredsen er bygget op om en metode man kalder guidet fælleslæsning, hvor læsekredsledere fra Skive og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne læser højt på dansk til hvert onlinemøde, og så diskuterer man sammen teksten. Vi mødes den første gang online d. 1 marts og alle fire gange er det kl. 16.30 – 17.30. Prik til din udenlandske nabo eller kollega og få dem med i denne spændende læsekreds med interessante snakke og god litteratur.

Du kan tilmelde dig læsekredsen ved at sende en mail til Karin Kinch, mail: karin.kinch@rksk.dk

Unge læsere

Er du mellem 19 og 25 år, og savner du at dele gode læseoplevelser med andre? I foråret 2022 tilbyder vi en online læsekreds for dig og andre i samme aldersgruppe, der har lyst til at dykke ned i bøgernes verden og møde nye mennesker. Formidlerne Britt og Anna har udvalgt fire spændende bøger, som vi skal læse løbet af foråret. Læsekredsen mødes online første gang d. 1. februar kl. 16.30-18.00, hvor det er to noveller af Haruki Murakami, der står på programmet nemlig ”Frø redder Tokyo” og ”Landskab med strygejern” fra samlingen Efter skælvet. Bøgerne har alle deltagerne læst på forhånd, så der er rig mulighed for at komme vidt omkring i vores samtale om bøgerne.

Du kan låne alle bøgerne på eReolen eller på dit lokale bibliotek. Hvis du har problemer med at skaffe bøgerne, så kontakt Britt. Tilmeld dig læsekredsen ved at sende en mail til

britt.skjoldborg@silkeborg.dk

Kommentarer