Skjern

Spændende maleriudstilling på Skjern Bibliotek

Foto: Karen Ladekjær

Udstiller Karen Ladekjær, Skjern

Skjern Bibliotek, Engtoften 1, Skjern

Fra mandag den 10. januar til fredag den 25. februar

Karen holder meget af at tegne og male, og hun har malet en del som ung.

Efter en lang pause på ca. 30 år, fik hun igen lyst til at dyrke sin hobby, og begyndte på aftenskole for at komme i gang igen, og hente ny inspiration.

At male er meget mere end en hobby for Karen. Når hun maler giver det hende en frihed, som netop gør at hun kan abstrahere fra alt og fordybe sig i maleriet.

Hun maler mest figurativt, og kaster sig gerne over nye ideer. Hun er også at finde i arbejdsgruppen, som hvert år koordinerer begivenheden “Kunsten inviterer Indenfor” den første weekend i september. Her kan du se udstillinger af lokale kunstnere i hele Ringkøbing-Skjern kommune. 

Læg vejen forbi Skjern Bibliotek, og se en flot udstilling.

Udstillingen kan ses hver dag i bibliotekets åbningstid kl. 07 – 22.

Kommentarer