Tag med på online-rejse ud i Europa med Bibliotekerne – den gang til Catalonien
Videbæk Bibliotek tænder for storskærmen og inviterer på rejse onsdag den 26. oktober, hvor turen går til Catalonien fra klokken 14 til 17.
Catalonien er en dynamisk og lidenskabelig region i Spanien med en stor kultur og historie. I landskabet kan du både se Pyrenæernes høje tinder og Middelhavets skønne kyst. Når du rejser gennem Catalonien, vil du opleve både moderne arkitektur og arkitektur fra middelalderen.
På rejsen vil DEO´s Michael Birkkjær Lauritsen, der selv bor i Spanien, i selskab med en række gæster stille skarpt på regionernes særpræg og deres forhold til Spanien.
Tag med på denne pris- og klimavenlige rejse til et af vores nabolande. Biblioteket byder på en lille specialitet fra Catalonien
Det er DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet), som er rejsearrangør. Ideen med online-rejser opstod under Covid-19 pandemien og var oprindelig tænkt som en midlertidig erstatning for fysiske rejser. DEO har udviklet et rejseformat, så det både er hyggeligt og meget informativt at være med, og det foregår i en afslappet stemning. Rejserne laves kun live og bliver ikke optaget.
Vi rejser to onsdag eftermiddage i efteråret på forskellige biblioteker. Alle er velkomne til at rejse med. Vi har fundet de bedste rejseførere, som vil guide os gennem landene. Vi mødes på bibliotekerne, hvor vi sammen vil rejse ud i Europa online.
Billetter kan købes på riskbib.dk, pris 30 kr. inkl. en lille specialitet.
Kan du ikke få nok af rejser, kan du på egen hånd tage til Balkans fredsoaser, Transsylvanien, Vojvodina, Baskerlandet, Tjekkiet/ Slovakiet og Grækenland og Island
Alt sammen online og med de bedste rejseguider. Se nærmere om tilmelding på riskbib.dk.
Kommentarer