Af Dina Myrup Raabjerg, Det Konservative Folkeparti

Den 9. august kan vi i radioen høre, at næsten ingen børn får udsat skolestart længere. Og det bekymrer naturligvis skolelederne. Men det bør også bekymre os som politikere.

Siden Folkeskolereformen har årlige undersøgelser vist et langsomt men tydeligt fald i elevernes trivsel. Samtidig oplever vi en markant stigning i antallet af diagnoser hos børn. Herunder angst. Fx er der i DK sket en stigning på 129% i antal børn med en angstdiagnose fra 2009-19. I min egen kommune Ikast-Brande er stigningen på hele 295%.

Når udviklingen med børnenes trivsel går den forkerte vej, så er det også forkert at presse helt små børn ind i Folkeskolen. Det er tværtimod vigtigt, at vi sikrer, at børn er klar til at lære og kunne fungere i et læringsmiljø sammen med andre børn. Både af hensyn til det enkelte barn, men også af hensyn til hele klassen og de andre børns læring.

Tal fra VIVE viser både et fald i elevernes trivsel over årene – men også et fald i trivsel op gennem skoletiden. Dvs. at elevernes engagement og trivsel falder temmelig kraftigt gennem deres skolegang. Så trivsel og engagement hos eleverne er lavere i udskolingen end i mellemtrinnet. Målingerne viser et endog ret så markant fald i elevernes engagement og trivsel på tværs af klassetrin. VIVE viser desuden, at vi heller ikke har fået styrket fagligheden i den grad, vi havde håbet med folkeskolereformen. Og på trods af reformen så forlader hver 10. elev fortsat folkeskolen uden at have bestået afgangsprøven i dansk og/eller matematik.

Så på den ene side har vi ikke haft held med Folkeskolereformen. Og på den anden side kan vi se en bekymrende udvikling i vores børns trivsel.

Går vi tilbage til spørgsmålet om de helt små elevers skolestart, der er så aktuel i disse dage, så bør tingenes tilstand give anledning til at stoppe op. Stoppe op og blive enige om, at vi alene sender børn i skole, når de ud fra en faglig vurdering er klar til opgaven. Den vurdering har vi dygtige pædagoger, der sagtens kan lave. Det må ikke være økonomi, der presser så små mennesker gennem skolesystemet.

Som samfund er det vores opgave at sikre, at børn bliver fagligt og socialt rustet til voksenlivet. Det har vi et fælles ansvar for som forældre, faglige medarbejdere i skoler og dagtilbud, og vi som politikere, der lægger mange af rammerne.